Between sunflower fields and construction dust

Adiacenze, Bologna, 2026 

Between sunflower fields and construction dust blev skabt under et residency i Bologna. Under opholdet zoomede jeg ind på mennesket og myren, deres samfund og ligheder. Som en hybrid mellem de to dyr blev teksten der reflekterer over kollektivisme, klasse, drømme om forandring og tryghed til. Udstillingen bestod af video, sammenknappede skjorter og en myre-kanapé.

Som arbejdere har vi tre opgaver
Bygge et hjem
Finde føde
og beskytte lederen

Siden vi ikke vælger hvor vi bliver født
vælger vi heller ikke hvor vi skal bygge vores hjem
hvilken mad vi skal spise
eller hvilken leder vi skal beskytte

Vi lærer hvad der er forventet af os
af dem som har arbejdet et liv før os
vi følger efter dem
ser deres bevægelser
spejler dem
og bliver med tiden den nye generation af arbejdere
klar til at overtage det ansvar det er at være en del af en koloni

Det er de færreste af os der har mødt vores leder personligt
men vigtigheden af at holde dem i sikkerhed er vi flasket op med
i samme mængde som føden der giver os energi til at fortsætte

Vi lærer at det er trygt at være en del af en gruppe
et samfund
et kongerige
en koloni
der møder ind på række om morgenen
og går hjem i samme række når arbejdet er slut

Jeg har altid set disse linjer som utrolig smukke
arbejder efter arbejder
der hilser på hinanden når der skiftes hold
og giver stafetten videre til næste team
med et fælles mål
et fælles udbytte

Føden der samles deles mellem alle i kolonien
Hjemmet der bygges holder alle varme og tørre
Og lederen sørger for at vi aldrig løber tør for arbejdere
En perfekt rund cirkel

Men når vi slæber mursten
bygger flere etager uden at vide hvem der skal bo i dem
og de indsamlede måltider
bliver stablet i stakke der når loftet
lageret i kælderen bugner
og det ligner at næste sæson aldrig skal ende
virker det der før var så tilfredsstillende
som en uendelig opgave

På tunge dage
kan man drømme om hvordan andre kolonier ser ud
Hvad spiser de i nabokolonien?
Hvordan bygger de en 164. etage?
Hvilken formation arbejder de i?
Hvem er deres leder?
mens man ser sig selv stå op til den rutine man har arvet fra sin familie
kan fantasier om at prøve at arbejde et andet sted opstå

Jeg har hørt at at i andre kolonier
langt væk fra min
danner de formationer efter skyggerne
når solen er kraftig
i min koloni formaterer vi efter ly for regnen
jeg har hørt at nogen kolonier finder deres føde højt oppe
mens min mest finder den på og under jorden
Men rygterne siger også
at alle kolonier har en leder og de samme arbejdsopgaver
arbejderen arbejder som vores arbejdere
Vi sveder alle for vores leder
men vi sveder også for hinanden
for vores hjem
og vores måltid
for vores tid på den lokale bar

Når jeg finder tid
i mellem rækker af solsikker og byggestøv
går jeg opad for at få et bedre overblik
I højden høster jeg sollys
til at fortsætte arbejdet
det er som om at de hurtige bevægelser dæmpes en smule deroppe
og blikket på vores fælles imperium bliver en smule mildere

Jeg ved at nogle af mine kollegaer drømmer om et større territorie
udvide riget
udvikle nye boligområder
gøre vores masse endnu mægtigere
Jeg drømmer mest om at opleve andre kolonier
fortsætte med at være indbyrdes forbundet i en fælles opgave
byde nye arbejdere velkommen
og blive budt velkommen af andre arbejdere

For hver sæson ser jeg nogle af mine kollegaer blive forfremmet
tildelt nyt udstyr på koloniens regning
de modtager foruden nye uniformer og sikkerhedssko
også et sæt vinger
de får til opgave at afsøge nye muligheder for udvidelse af vores koloni
det er en tid på året hvor en misundelse kan komme krybende
oplevelsen af balancen mellem manuelt arbejde og nye udfordringer vakler

Stemningen i vores koloni bliver trykket
og det er nogenlunde samtidig at vores leder indbyder til middag og folkefest på torvet
lad dem spise olivenolie
lad dem spise tomater
lad dem spise honningdug

Efter middagen
danser vi
og synger i kor til Britney, Whitney og Robyn
I nat er vi mere end arbejdere
vi går sent i seng
vågner en smule langsommere dagen derpå
hvor vi med tunge ben sveder videre
mens vi smiler over dansetrin fra festen
mindet om at vi er et fællesskab
vi er fugen
der holder på bygningen
vi er det usynlige skellet
der holder kolonien oprejst

As workers, we have three tasks:
Build a home
Gather food
and protect the leader

Since we do not choose where we are born
we do not choose where we build our home
what food we eat
or which leader we are to protect

We learn what is expected of us
from those who spent a lifetime working before us
we follow them
watch their movements
mirror them
and in time become the next generation of workers
ready to inherit the responsibility of belonging to a colony

Few of us have met our leader in person
but the importance of keeping them safe has been instilled in us
in equal measure to the food that gives us the energy to carry on

We learn that there is safety in belonging to a group
a society
a kingdom
a colony
that lines up every morning
and returns home in the same line when the day’s work is done

I have always found these lines incredibly beautiful
worker after worker
greeting one another when the shift changes
passing the baton to the next team
with a shared purpose
a shared reward

The food that is gathered is shared among everyone in the colony
The home that is built keeps everyone warm and dry
And the leader makes sure we never run out of workers
A perfect circle

But when we haul bricks
and build floor after floor without knowing who will live there
When the meals we collect
are stacked in piles that reach the ceiling
The storage in the cellar overflows
and it seems as though the next season will never end
What used to feel so satisfying
begins to seem like an endless task

On difficult days
I find myself wondering what other colonies look like
What do they eat in the neighboring colony?
How do they build a 164th floor?
What formation do they work in?
Who is their leader?
As I watch myself wake each morning to the routine inherited from my family
fantasies about working somewhere else arises

I have heard that in other colonies
far away from mine
they form their lines tracing the shadows when the sun is strong
In my colony we arrange ourselves according to shelter from the rain
I have heard that some colonies gather their food high above the ground
while mine finds most of it on and beneath the soil
But the rumours also say
that every colony has a leader and the same tasks to perform
The  worker works just as our workers do
We all sweat for our leader
but we also sweat for each other
for our home
and our dinner
for our time at the local bar

Whenever I find the time
between rows of sunflowers and construction dust
I climb higher for a better view
Up there I harvest sunlight
to keep working
At that height, rapid movement soften a bit
and the outlook on our shared empire grows gentler

I know that some of my colleagues dream of a larger territory
of expanding the kingdom
developing new residential areas
making our mass  even more powerful
I mostly dream of seeing other colonies
remaining connected through a common purpose
welcoming new workers
and being welcomed by workers elsewhere

With every season
I watch some of my colleagues earn promotions
Awarded new equipment at the colony's expense
in addition to new uniforms and safety shoes
they also receive a pair of wings
Their task is to search for new opportunities to expand our colony
It is a time of year when envy quietly begins to creep in
The balance between manual labor and new challenges begins to waver

The mood in our colony grows heavy
and at about the same time our leader invites everyone to a feast and celebration in the town square
Let them eat olive oil
Let them eat tomatoes
Let them eat honeydew

After dinner
we dance
and sing together to Britney, Whitney and Robyn
Tonight, we are more than workers
We go to bed late
Wake a little more slowly the next day
Where, with heavy legs, we sweat onward
Smiling at memories of the dancing the night before
The memory of being a community
We are the mortar
that holds the building together
We are the invisible structure
that keeps the colony standing