GIVE ME
A BREAK


2023
Isotop, Bergen

Soloudstillingen GIVE ME A BREAK bestod af en serie værker rettet mod den arbejderen, der trenger hjælpemidler til at holde fri, nulstille og genoplade. Skulpturerne er skabt til investering i ikke-tid, redskaber til en sund vejrtrækning og gåture uden destination.










Fotos af: Nayara Leite

Jeg er en maskine
bygget op af
knogler
kød
hud
sener
blod
timing
overblik
tårer
og sved

Jeg står i en fabrik
jeg selv har bygget
alt fra blyanterne på kontoret
til maskinerne i hallen
har jeg personligt
udvalgt og placeret


Også fremtidens målsætninger
formulering af arbejdsreglement
støvet på hylderne
og vagtskemaerne
kan spores tilbage til mig

Jeg har dagvagter
aftenvagter
ekstra vagter
natarbejde
 frivilligt arbejde
overtimer
og interessetimer

Det sker engang imellem at
jeg taber tempoet
pusten
jeg får det varmt
udskiller olie og angst
brænder sammen
kortslutter
….
….
….
….

Jeg går til tvungen pause
nulstiller
drikker en langsom kop kaffe
og starter forfra