Vi ligger der stadig 

2019
BA-afgangsudstilling
DIVE 
KMD, Bergen

Vi ligger der stadig er en installation bestående af støv fra 200 nætter, indsamlet med fnugrulle og arkiveret i transparente gardiner. Arkivet er udstillet sammen med min seng, topmadras og en tekst præsenteret i zines de besøgelse kunne tage med sig hjem.

Min veninde så på en skål
den stod på glyptoteket omgivet af glas
hun stod der længe kiggede på den

I en bus
fortalte hun mig
om mødet med skålen omgivet af glas
at hun blev ked af det
og var det resten af dagen

Hun var bange
for at forsvinde
ikke efterlade sig noget
bare være til
og så forsvinde

Jeg begyndte at bekymre mig for hende
ikke for skålen

Det er egentlig også trist
men jeg tror ikke på
at vi kan forsvinde på en klode
med så meget sand

Vi sad fortsat i bussen
men jeg blev væk
i en erindring
fra stranden da jeg var barn

Jeg lå på stranden
kneb øjnene sammen
og kiggede på sandkorn
deres forskellighed
deres farver
jeg kunne lå der
og forestillede mig hvilket sandkorn
der kom fra de forskellige sten
der lå i strandkanten
indtil kornet blev taget af vinden

Jeg slog 2 sten mod hinanden
for at lave flere sandkorn
og undrede mig over
at det ikke gjorde ondt at gå på

Hvis vi ender som skåle
er det de færreste
som forbliver hele
og gemt på vigtige museer
størstedelen bliver til skår
og aldrig fundet

Sandkorn forsvinder aldrig
måske bliver vi mindre
og tæt på usynlige
men vi har efterladt os et spor
eller flere
bittesmå korn
vi ligger der stadig